Seksualitet i antikkens Rom

Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes) Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (november 2008) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (december 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Seksualitet i antikkens Rom adskiller sig i den grad for, hvad vi kender til i dag. I Romertiden brugte man ikke termer som homoseksuel, heteroseksuel, eller biseksuel. Man var sammen med dem man kunne lide, mand eller kvinde. Ofte var det personens sociale status, der var det afgørende, hvor køn og alder for den sags skyld ikke betød så meget. Eksempelvis består en romersk husstand både af mandlige, og kvindelige slaver, som begge står til fri seksuel benyttelse af husherren. Det romerske ægteskab handlede ikke så meget om kærlighed, men mere om arv. Det var vigtigt at sørge for at føre slægtsnavnet videre til næste generation. Udover dette giftede man sig også ud fra praktiske, politiske og økonomiske grunde. Der har været 2 forskellige former for ægteskaber gennem Romertiden; det første hvor kvinden overgik fra sin fars til sin ægtemands varetægt – i alle henseender. Senere forblev kvinden under sin fars autoritet, og skulle have sin fars accept hvis hun skulle gifte sig igen. De romerske ægteskaber var meget enkelte, og ikke så pompøse som ægteskaber er i dag – dengang var det en meget enkel ceremoni, hvor der var nogle enkelte vidner, og hvor bruden derefter flyttede hen til brudgommen. Dog ansås ægteskabet ikke for at være fuldbyrdet før det første barn var født – så hvis en kvinde var steril, risikerede hun at blive sendt tilbage til sin far. Loyalitet i et romersk ægteskab er til gengæld meget vigtigt, hvorimod lidenskab og kærlighed ansås som mindre vigtigt.

Romerne var i den grad meget åbne om deres sexliv, men dog ikke helt så åbne omkring deres seksualitet. Selvom man ikke gik op i køn og alder, så man til dels ned på homoseksuelle. Romerriget var ikke lige så frit som det gamle Grækenland. På mure i Pompeji har man fundet graffiti som handler om sex og kærlighed: >>De elskende lever, som bierne, et honningsødt liv<<, nedenunder dette er der tilføjet >> Gid det var så vel!<< Et andet vil have hævn over Venus: >>Lad enhver, der elsker, komme an. Jeg skal smadre Venus’ ribben med min kølle og gøre hende svag i knæene. Hvis hun hamrer på mit svage bryst, hvorfor skulle jeg så ikke flække hendes hoved med en kølle?<< Så man kan sige at romerne udtrykte sig med graffiti på præcis samme måde som vi ser nogle steder i dag.